Stenalderkost
Konceptet stenalderkost er bygget på princippet om, at spise som vores forfædre gjorde det i stenalderen. Dengang bestod diæten primært af grøntsager, kød, fisk, æg, frugt, bær og nødder. Denne sammensætning mindskede dermed indtagelsen af stivelse, sukker, usundt fedt og kunstige sødemidler – det er dette vi ønsker at efterleve med vores menu i PALÆO.
Stenalderkost hos palæo
Vi bestræber os derfor på at bruge naturlige produkter, som stemmer overens med stenalderkostens gyldne regler. Desuden er vi opmærksomme på vores aftryk på miljøet, hvorfor du altid også vil kunne finde veganske og vegetariske retter på menukortet. Vores retter består primært af masser af grøntsager og bælgfrugter, hvilket altid er et vigtigt element i vores menukort. Der er dog altid rig mulighed for at nyde vores retter med kød eller fisk, hvis dette foretrækkes.
Alle vores retter vil altid efterleve stenalderkostens regler, men valget er dit ift. hvorvidt du foretrækker veganske, vegetariske eller retter med kød. Uanset hvad, så er vores menukort skræddersyet, til at give dig den optimale smagsoplevelse, og samtidig give din krop et ernæringsmæssigt boost. Vi tror på et liv i balance og ved at give din krop de bedste forudsætninger, så er er vores mål at hjælpe dig godt på vej mod at blive et sundere menneske. Prøv stenalderkosten i din foretrukne PALÆO – Vi glæder os til at introducere dig til fænomenet.