ARBEJDE HOS PALÆO
Hos PALÆO leder vi altid efter engagerede, livsglade og udadvendte kolleger til vores barer.
Passer du til denne profil?
UOPFORDRET ANSØGNING
Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret, motiveret ansøgning. Skriv og fortæl om dine kompetencer, dine ønskede arbejdsopgaver og din motivation for at arbejde hos os. Passer din profil til vores team, så vil vi kontakte dig, når der opstår en ledig stilling.
REKRUTTERING HOS PALÆO
Hvad søger vi? I PALÆO vægter din personlighed og faglige kompetencer højt. Derfor ser vi gerne at du uddyber førnævnte og beskriver, hvad netop du kan tilbyde PALÆO. Ryger du igennem nåleøjet, så vil vores dygtige HR-afdeling invitere dig til en personlig samtale, hvor de vil fortælle nærmere omkring arbejdsmiljøet og arbejdsgangene – Men endnu vigtigere, får vi mulighed for at lære dig at kende. Your time to shine!
HVORFOR SØGE JOB HOS PALÆO?
Der er mange gode grunde til at søge job hos PALÆO! Du vil hurtigt opdage, at dine personlige kompetencer vil forbedre sig, særligt inden for salg, service og ledelse. Derudover, så får du en dynamisk og sjov hverdag sammen med dine kollegaer, der ofte bringer fuld fart over feltet, hvor tiden flyver afsted.
Har du mod på mere, så vil du kunne avancere til shift-manager, eller bar-manager, som giver mulighed for at tilslutte vores eget uddannelsesprogram, der er etableret i samarbejde med KEA. På PALÆO HQ søger vi også altid ambitiøse og dygtige medarbejdere, hvor vi altid foretrækker at ansætte vores egne dygtige medarbejdere – Vil du være en del af fremtiden, så kan du gøre karriere i PALÆO.
SAMMENHOLD
Vi anser vores sammenhold, som en af vores største styrker. Derfor vil du som medarbejder i PALÆO blive del af et socialt fællesskab, der i høj grad bygger på sociale arrangementer uden for arbejdstiden, hvor du vil blive mødt med åbne arme. Du vil hurtigt erfare, at dine medansatte ikke blot er kollegaer, men at disse vil udvikle sig til venskaber, hvilket vi anser som nøglen til en succesfuld og sjov arbejdsplads. Sammen er vi stærkere!
BLIV HØRT OG FÅ ANSVAR
Vores ansatte er vores vigtigste ressource og samtidig vores vigtigste stemme. Derfor er det en stor del af vores koncept at inddrage vores medarbejdere i dagligdagen, hvorfor vi altid lytter til gode ideer, forbedringer og problematikker. Vi tror på, at vores ansatte vokser under ansvar, hvilket har allerede har bidraget til mange dygtige og dedikerede ledere, der er klar til at tage imod nye ansatte og lære fra sig. Det kan en dag blive dig.
Vil du være en del af vores fantastiske team? Så glæder vi os til at høre fra dig.