Søg
Close this search box.

HVAD ER PALÆO?

Det er vores overbevisning, at PALÆO-fødevarer er rene, naturlige fødevarer, der ikke unødigt forarbejdes.

Vi fravælger raffineret sukker og hurtige, forarbejdede kulhydrater og tilvælger i stedet gode, friske råvarer med fokus på de primære byggeklodser i madpyramiden; kød, æg, grøntsager, frugt og nødder.

Vi serverer mættende måltider lavet af grove grøntsager, proteiner, vitaminer og sunde fedstoffer

ingen laktose i vores menuer

Laktose eller mælkesukker er en naturlig bestanddel af mælk. Laktose er et såkaldt disakkarid opbygget af to monosakkarider, glukose og galaktose. Alle vores menuer er fri for laktose, medmindre du tilvælger mælkeprodukter i din kaffe eller som topping på din mad.

ingen stivelse

Du vil ikke finde stivelse fra korn eller majs i PALÆOs produkter. Vi finder altid et alternativ fra naturen, som stemmer overens med kvaliteten af vores andre råvarer og vores koncept.

Sødet med naturlige råvarer

Vi tilsætter ikke sukker for sødmens skyld – det skaber turbulens i kroppen og et ustabilt blodsukker. Vi søder med naturlige råvarer som f.eks. honning.

Glutenfri

Gluten er et protein, der findes i nogle kornsorter, især hvede, rug og byg. Vores mad og drikkevarer er altsammen 100 % glutenfrit, således at både de intolerente og allergigske kan være med.

glutenfri mad

PALÆO KONCEPTET

Dem der kender til den originale paleo-kost, kender også til livsstilens begrænsninger. Vores koncept er ikke firkantet og vi følger det globale fokus på en grønnere verden. Derfor bestræber vi os på konstant at udvide vores sortiment af grønt og dermed efterkomme den stigende efterspørgsel, som vi oplever. Det grønne fokus betyder, at der også findes bælgfrugter på vores menukort, hvilket vi anser, som et vigtigt led i processen mod at mindske forbruget af kød. 

Vores produkter er stadig baseret på stenalderkostens princip om fravalg af hurtige, forarbejdede kulhydrater, raffineret sukker, laktose og gluten. Derimod fokuserer vi på tilvalget af de gode, friske råvarer i form af madkunstens byggeklodser: kød, æg, grøntsager, frugt og nødder. 

ET LIV I BALANCE

PALÆO er bygget op omkring Paleo fænomenet. Dog har vi moderniseret tankegangen og lavet et koncept, der tilbyder et sundt indspark til den moderne livsstil. Men vi anser, og vil ikke opfattes, som hellige. Vi tror på et liv i balance. Det betyder, at du som tilvalg i PALÆO, kan få komælk i din kaffe, gedeost i din wrap, et glas vin, glutenfri øl, eller bælgfrugter i din salat.  Du vil altid kunne spise 100% paleo hos os, men valget er dit. Kun du ved, hvad et liv i balance er for dig.

Vi tror på, at rene råvarer er vejen frem til en sund krop, men vi tror også på en mere afslappet holdning til mad og livsstil. Der skal være plads til det hele. Men vores mål er at gøre det lettere for folk at tilvælge et sundt måltid.  Også i en travl hverdag. Det kalder vi PALÆO.

HVORFOR GØR VI DET?

PALÆO gør op med idéen om, at take-away og fastfood skal være usundt. Vi serverer nærende glutenfrie produkter, som er nemme for dig at nyde hos os, tage med hjem, eller bestille online.

Ved at vælge rene og friske råvarer som kød, æg, grøntsager, frugt og nødder, laver vi ærlig og velsmagende mad, der kan passe ind i en presset hverdag. Med andre ord, gør vi det nemt for dig at leve sundt.

Vi vil skabe en sund fastfoodkæde, der aldrig går ned på kvalitet. Vi er startet i København, men på længere sigt er vores mål, at gøre det nemmere for folk i hele verden, at leve efter vores principper.

På den baggrund arbejder vi ud fra mottoet: Eat good. Feel Great.

Vi tror på, at rene råvarer er vejen frem til en sund krop, men vi tror også på en mere afslappet holdning til mad og livsstil. Der skal være plads til det hele. Men vores mål er at gøre det lettere for folk at tilvælge et sundt måltid.  Også i en travl hverdag. Det kalder vi PALÆO.